top of page
om
ANITAPROFILE3.jpg

OM ANITA SUNDSTRUP BRINKMANN 

PAR - OG FAMILIERÅDGIVER

"Jeg arbejder ud fra en relationel forståelse. Jeg tror på, at vi er vores relationer. Vi er født ind i relationer, og vi udvikler os og lærer gennem relationer hele livet. Det er gennem relationer forstår vi os selv.”

De små forandringer, stemningsskift og det usagte, som foregår mellem mennesker i alle relationer, opfanger jeg med mine meget veludviklede relationelle antenner. At miste fodfæste når alt andet omkring dig suser rundt som en hvirvelvind og at kæmpe for at finde fodfæste, er noget vi alle kan opleve i livet. Jeg har selv stået lige der og har kæmpet mig tilbage.

Jeg har gået fra at blive kastet rundt uden at kunne stå fast, til at føle mig så fasttømret og urokkelig, at ikke det mindste hår på armen havde bevægelse. Med tiden har jeg lært at stå fast på mine fødder, men samtidig lade kroppen følge bevægelserne og dønningerne, som omgivelserne byder i livet. Min rejse har ofte ledt mig ned af lukkede og blinde veje. Jeg har engang imellem følt, at jeg var faret vild. Jeg har ledt efter retning og truffet valg undervejs. 

Engang var jeg medfølgende hustru med et lille spædbarn, da min mand fik job i udlandet i 2009 og jeg har oplevet på egen krop, hvad det vil sige, at stå med alle de udfordringer det er, at skulle etablere et nyt liv i et nyt land. Jeg tør godt at sige, at det kuldsejlede for os. Jeg er altid nysgerrig efter at finde de små sprækker, og det som definerer os hver for sig og i relation med andre. Mit afsæt er altid relationer, uagtet om det er rådgivning til private eller virksomheder.

 

Min vigtigste personlige værdi er frihed. Frihed til at være den, jeg er. Frihed til at have det som jeg har det, uanset hvilke relationer jeg indgår i og uanset hvor i verden, jeg befinder mig. Det skinner også igennem i mit professionelle arbejde. Den værdi rådgiver jeg nu om i mit professionelle arbejde. Min teoretiske faglighed er sammensat af en cand.mag. i psykologi samt kultur- og sprogmødestudier. En lederuddannelse i relationskompetence, familierådgiver og senest er jeg i gang med en parterapeutisk efteruddannelse hos Jytte Vikkelsøe.

401D36BF-F6DB-4931-A58E-85835C33E181.jpg

UDTALELSER 

UDTALELSE:

“Da jeg rejste væk i 2 år med min familie, var jeg så splittet mellem følelsen af glæde over at forfølge min drøm og sorg over, at det ikke føltes “rigtigt”. Jeg var ked af det og kunne ikke lande i alt det nye. Jeg landede først, da jeg satte ord på og tillod mig at give plads til alle følelserne. Anita hjalp mig med denne proces og jeg tillod mig derefter at være nysgerrig på mine egne til tider modsatrettede følelser.”

- Cille Rosentoft

UDTALELSE:

Vi landede i Danmark med et barn på 2 år og et spædbarn på 2 mdr. Vi forsøgte at lande praktisk og mentalt. Det var hårdt. Vi skulle både rumme dårlig samvittighed overfor børnene, konflikter mellem os forældre, kampen med at finde vores plads blandt venner og familie og melde os ind i landet igen. Vi fik begge konstateret en fødselsdepression. Men efterfølgende tænker jeg, at det ‘bare’ var flytte-stress i ekstrem grad. Vi kunne virkelig godt have brugt rådgivning fra en som dig og på den måde have forstået os selv bedre.”

- Louise Lund

UDTALELSE:

Som mor til en tre-årig dreng, havde jeg mange følelser og tanker om min rolle og hvordan jeg håndterede den. Anita har hjulpet mig med at få afdækket uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, og til at finde vej til min måde at være mor på. Anita er meget lyttende og empatisk, og det har føltes trygt at gå i et forløb hos hende. 

- Anonym

FØLG MIG PÅ INSTAGRAM

 

Contact
bottom of page